Fredagsguf: Sunbeam Rd. (igen)

Kan du huske Sunbeam Rd.? Jeg skrev om dem et par gange i forsommeren, da de kørte deres Kickstarter-projekt med henblik på mastering og tryk af debutalbummet, 'Breathers'. Heldigvis lykkedes det at samle penge nok sammen, og albummet udkommer nu langt om længe den 23. oktober.

Og det bliver godt. Disse San Francisco-drenge er The Next Big Thing, især hvis man kan lide eksempelvis Grizzly Bear, Real Estate og en hel masse solbeskinnet retro- og folkrock med et twist af 70'erne og Californien. Du kan roligt begynde at glæde dig. Til at udfylde ventetiden får du lige denne video med nummeret 'Lucy'. Sunbeam Rd. Husk navnet. Og husk hvor du hørte dem først.

MÅNEDENS BEDSTE PLADER - SEPTEMBER

Hermed premiere på noget nyt her på bloggen. Fremover vil jeg ved hvert månedsskift præsentere en liste over de bedste albumudgivelser i løbet af den forgangne måned. De fleste af dem nogle, jeg har skrevet om i løbet af måneden, i enkelte har jeg måske blot anbefalet dem under '3 gode' i højre side af bloggen. Sådan en hurtig opfølgning for overblikkets skyld. Kort og kontant, nemt og overskueligt. Well, det kan godt være, de ikke alle lige nødvendigvis er udkommet i den forgangne måned (det vil dog nok trods alt være tilfældet i ni ud af ti tilfælde), men i det mindste vil det være i den pågældende måned, jeg har opdaget dem og taget dem til mig.

Her er listen over septembers 10 bedste albums (i vilkårlig rækkefølge), som jeg synes du skal høre, hvis du ikke allerede har gjort det (med links til enten Spotify eller mine tidligere indlæg her på bloggen om samme kunstner og album i de tilfælde, hvor musikken ikke findes på Spotify):

David Ramirez - 'Apologies'

Field Report - 'Field Report'

Efterklang - 'Piramida'

Band of Horses - 'Mirage Rock'

Woods - 'Bend Beyond'

Kitty Wu - 'Carrier Pigeons'

Grizzly Bear - 'Shields'

Matthew E. White - 'Big Inner'

Rayland Baxter - 'Feathers & FishHooks'

Fantasmes - 'Redness Moon'

Nyt fra New Zealand: Unknown Mortal Orchestra

Så er New Zealand kommet med på vognen med old school, ind-til-benet, semi-psykedelisk jangle-poprock, der typisk ikke varer meget mere end 2 1/2 minut stykket.

Unknown Mortal Orchestra og frontfiguren Ruban Nielson har godt nok sin oprindelse i Portland på den amerikanske vestkyst, og bandet er seneste signing på et af mine personlige yndlingslabels, Jagjaguwar fra Indiana. De turnerer lige nu med bl.a. Grizzly Bear og siden Dirty Projectors i Nordamerika, og et album forventes ude i begyndelsen af 2013.

Første smagsprøve herfra er 'Swim And Sleep (Like A Shark)', en herlig bittersød lille sag med et gentagende, let guitarhook, der må være den bedste medicin mod onsdagsregn:

Med sommeren i ryggen og nye anbefalinger i posen - bloggen er tilbage fra ferie

Så kunne jeg ikke trække den længere. Sommerferien, der for mit vedkommende var mere eller mindre ensbetydende med nul musik (og hvor var det egentlig skønt), er forbi, og det blev atter tid til at se og høre lidt nærmere på, hvad der rør sig på musikfronten. Det har jeg så gjort, og jeg skal love for, at der er nok at berette om.

Derfor skal dette indlæg handle om min nye playliste (som du måske ved, laver jeg en af slagsen på Spotify hver måned) og nogle af de mange spændende ting, jeg har lagt op på den. Det bliver med andre ord (relativt) få ord om en hel masse i dag, i stedet for omvendt.

For det første er der Grizzly Bear. Ved siden af Band Of Horses (meget mere om dem meget snart) er det det band, hvis nye album jeg umiddelbart ser mest frem til dette efterår. Tidligere på sommeren luftede jeg den første single, den fremragende 'Sleeping Ute', og nu er der endnu et nummer ude fra albummet 'Shields', der udkommer den 17. september. Nummeret hedder 'Yet Again' og er mindst lige så fremragende som 'Sleeping Ute' - og er selvfølgelig at finde på playlisten.

Det samme er sange fra amerikanske Murals, Ormonde og Strand of Oaks, der har det tilfælles, at jeg tidligere har talt lovende om dem her på bloggen, før deres respektive album udkom. Nu har de også det tilfælles, at deres plader er udkommet, og de er alle glimrende. Murals lyder som west coast-hippier, der tror det stadig er 1969, Ormonde spiller halvdoven dagdrømmerisk pop med kælen kant, og Strand of Oaks aka Timothy Showalter er den uundgåelige fuldskægsfætter med et hjerte så blødt som smør, et fast greb om guitaren og fortællinger fra mørket og landevejen.

Her sidst på sommeren er jeg - omsider - faldet over det nye album med svenske The Amazing, der egentlig også sagtens kunne have lavet musik for 30 år siden, så herligt umoderne er de. Albummets titel 'Gentle Stream' er ganske velvalgt, for det er fyldt med lange, luftige, varme, blide og behagelige guitarbaserede og 60-70'er-inspirerede psych-rocksange, der helt sikkert ville gøre sig godt som musikalsk akkompagnement til bålet og den svenske skovsø. Lyt f.eks. til nummeret 'The Fog', som jeg har lagt på playlisten. Albummet udkom her i Europa i slutningen af 2011, men er netop blevet udgivet i USA, og det er i den anledning, jeg har taget albummet til mig.

August-playlisten er fuld af mange andre stærke sager, bl.a. den nye single fra The Raveonettes, som jeg altid har haft det noget ambivalent med (har altid haft den her oplevelse af, at deres musik var én stor pastiche og groft sagt ligegyldig overflade). Men 'She Owns The Night', forløberen for deres 7. studiealbum der udkommer 10. september, er virkelig god og tilpas shoegaze til min smag.

Der er Dirty Projectors, der har lavet et af årets hidtil bedste album (og deres hidtil lettest tilgængelige), 'Swing Lo Magellan', og titelnummeret herfra, der lyder som en sød brise på Long Island, dirrende og intens rock fra det spændende L.A.-band The Deadly Syndrome og nummeret 'Maine' fra albummet 'All In Time', natsorte stemninger fra danske Marie Fisker, der udgiver albummet 'So, Hoes & Heroes' den 24. september, på nummeret 'On The Beach', og den uimodståelige, højstemte og næsten naivt lalleglade 'On My Way' fra det nye Passion Pit-album 'Gossamer'. Og meget mere.

Nok snak. Lyt til det hele her på Spotify (og hvorfor ikke subscribe?):

Tre af de bedste til sommeren: Beachwood Sparks, Murals og Dent May

Det er helt overvældende. Jeg er på det sidste faldet over en perlerække (jeg hader det ord og lover aldrig at bruge det mere) af nye spændende sager, så mange at det er vanskeligt at komme omkring det hele. Men jeg vil gøre mit yderste. Så her kører toget, i første omgang med tre af dem der lyder som en sommerbrise og er mine bedste bud på sommerens soundtrack:

Beachwood Sparks

"Some albums were made to be played on a Saturday night. 'The Tarnished Gold' was meant to be played on a Sunday afternoon." Sådan står der at læse på Los Angeles-bandet Beachwood Sparks' pladeselskab Sub Pops hjemmeside i den biografi, der er lagt op i forbindelse med deres netop udsendte  tredje album. Og det er så præcist, som det kan siges.

'The Tarnished Gold' er det første album i 10 år fra et band, man egentlig havde afskrevet. Et band, der allerede dengang i år 2000 med det selvbetitlede debutalbum foregreb den bølge af retro-glad, tilbagelænet, harmonisk, let og solbeskinnet musik, der er inspireret af de sene tresseres og tidlige halvfjerdseres L.A. og Californien, og som siden er væltet frem fra bands og kunstnere som Grizzly Bear, Fleet Foxes, Real Estate og senest til en vis grad også Father John Misty - og mange flere. Det er et dejligt album af den slags, man bare vil smide sig i græsset (hvis det nogensinde bliver tørt og hvis himlen nogensinde bliver blå) og lukke øjnene til. Smagsprøve:

Murals

Kentucky-bandet Murals er et helt nyt bekendtskab for mig. Et spøjst og spændende band, der blander den blomstrede og mangefarvede San Francisco-psych-lyd med reel heartland-Kentucky-folk og reminiscenser fra tressernes bløde, vokalharmoniske Simon & Garfunkel-bølge. De udgiver nu debutalbummet 'On A Passing Cloud', der uden tvivl kommer til at følge mig denne sommer. Et både forunderligt og vidunderligt album af den slags, der hele tiden byder på nye detaljer og langsomt men sikkert vokser sig ind under huden på én - og som du kan høre i sin helhed her:

Dent May
På coveret til det nye album med Dent May ses en mand (sikkert ham selv) liggende på en luftmadras langt ude på bølgen blå. Og det er også sådan, musikken lyder. Der er en skøn tilbagelænet og sommerlet stemning over denne amerikaners musik, der bare egner sig fortrinligt til at chille og lounge den. Tag en blomstret skjorte på, smid en reje mere på grillen, knap en kold øl op og sæt 'Do Things' (der er hans andet album og opfølgeren til 2009-albummet med den skrupskøre titel 'The Good Feeling Music of Dent May& His Magnificent Ukulele') på. Du kan jo altid lige starte med at tage en lytter på nummeret 'Home Groan':

Home Groan by Dent May

Nyt fra Grizzly Bear

Jeg var, som så mange andre, meget begejstret for Grizzly Bears seneste album, 'Veckatimest', som jeg dengang i 2009 da også kastede seks stjerner efter i magasinet KBH. Og lige så glad jeg var for dette forunderlige og fantastiske album, lige så meget glæder jeg mig til det kommende album med Brooklyn-bandet, der udkommer den 18. september. Og hvad der er næsten lige så gode nyheder er, at bandet spiller i Falconer Salen den 28. oktober.

Det første nummer fra albummet er nu sluppet ud. Det hedder 'Sleeping Ute' og kan høres herunder. Tråden tages lidt op fra 'Veckatimest', men her er samtidig reminiscenser fra dennes forgænger, 'Yellow House'. Daniel Rossen synger for her, og det er altså allerede efter et par gennemlytninger good stuff i mine ører:

Sharon Van Etten: 'Tramp'. Årets hidtil bedste album?

Så skete det igen! Ud af overhippe Brooklyn poppede en musiker, der overstråler langt det meste, denne verden ellers kan byde på. Sharon Van Etten og albummet 'Tramp' er endnu et eksempel på, at de åbenbart kommer noget helt særligt i kaffen i Brooklyn. New York-bydelen har den seneste håndfuld år været stedet inden for den alternative amerikanske rock og pop, og er - og her nævner jeg blot et lille udsnit - tilholdssted for bands som The National, Grizzly Bear, Yeasayer, The Antlers, Dirty Projectors og Chairlift. Og som man næsten havde gættet, er det slet ikke ualmindeligt, at de forskellige kreative hoveder aflægger hinanden visit, hjælper til på kryds og tværs og giver et nummer sammen i ny og næ.

I tilfældet Sharon Van Etten er det The Nationals Aaron Dessner, der har produceret dette hendes tredje album. Undervejs på 'Tramp' bidrager også den anden Dessner-bror, Bryce, samt Zach Condon fra Beirut, Jenn Wasner fra bandet Wye Oak og Julianna Barwick. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender hendes tidligere udgivelser, men jeg er hurtigt faldet pladask for 'Tramp'. Et album fyldt med stemningsfulde sange i singer-songwriter-kategorien og med så meget nerve og intensitet, at fire minutter pludselig synes at kunne rumme et helt liv. Det er længder bedre end gennemsnittet, et album af den slags, man bliver godt gammeldags glad over at have opdaget. Ja, det er muligvis årets hidtil bedste album. Hør bare denne liveversion af 'Give Out' i en optagelse fra min yndlingsradiostation, The Current i Minneapolis: