Hermed premiere på noget nyt her på bloggen. Fremover vil jeg ved hvert månedsskift præsentere en liste over de bedste albumudgivelser i løbet af den forgangne måned. De fleste af dem nogle, jeg har skrevet om i løbet af måneden, i enkelte har jeg måske blot anbefalet dem under '3 gode' i højre side af bloggen. Sådan en hurtig opfølgning for overblikkets skyld. Kort og kontant, nemt og overskueligt. Well, det kan godt være, de ikke alle lige nødvendigvis er udkommet i den forgangne måned (det vil dog nok trods alt være tilfældet i ni ud af ti tilfælde), men i det mindste vil det være i den pågældende måned, jeg har opdaget dem og taget dem til mig.
Her er listen over septembers 10 bedste albums (i vilkårlig rækkefølge), som jeg synes du skal høre, hvis du ikke allerede har gjort det (med links til enten Spotify eller mine tidligere indlæg her på bloggen om samme kunstner og album i de tilfælde, hvor musikken ikke findes på Spotify):
Omslaget er overvejende sort. Selvfølgelig. Sådan plejer det at være og sådan er det også denne gang med Kitty Wu, det danske rockband, der netop har udgivet sit femte album, 'Carrier Pigeons'. Et album der er blevet til dels i København, dels i Berlin, dels i New York - og det endda i Jimi Hendrix' legendariske Electric Lady Studios. En tilblivelse, bandet undervejs forevigede og som derfor nu foreligger som flere smukke kortfilm. Se dem herunder, når jeg er færdig med at tale lidt om musikken.
'Carrier Pigeons' er hurtigt vokset hos mig. Det er et alt i alt langsommere og mere søgende album end flere af forgængerne, med momenter af skønhedssøgende intimitet og natlig eskapisme. Og så rummer det et par af de bedste sange, bandet har begået længe, ikke mindst 'All I Ask' og det forunderlige titelnummer, der viser bandet fra en - næsten - helt ny side; her synger forsanger Robert Lund med en fjerlet falset over blide guitarsløjfer og et afdæmpet trommespor.
Og så var der kortfilmene fra indspilningsprocessen med fokus på henholdsvis Berlin, New York og denne sidste, der pendler mellem København og Electric Lady Studios i New York:
Frem med spaden, på med det sorte tøj, ud med det. Det regner, og man får sgu lyst til at larme lidt. Her kommer Kitty Wu, Yuck ogJapandroids til undsætning med nye stærke sager.
Det første først. Jeg er hurtigt blevet ret glad for det nye nummer med danske Kitty Wu, der altid har gjort sig i det mørke og til tider hårdtrockende. Heldigvis er deres musik samtidig herligt melodisk, det gælder også deres helt nye single, 'We Go Places', der har potentiale til at rocke sommernatten indtil der kommer mere fra samme kant i form af et album senere på året. Mmmm, det er godt. Du kan downloade den kvit og frit her. Eller høre den her via Spotify:
Engelske Yuck brød så småt igennem sidste år med det glimrende selvbetitlede debutalbum, og allerede nu rumsterer de igen med et nyt nummer. 'Chew' emmer som debutalbummet af 90'ernes støjrock og shoegaze:
Et af tidens mest hypede navne er Vancouver-duoen Japandroids, der spiller en ærlig, kontant, medrivende, uimodståelig og helt igennem blændende gang garagerock. De er nu ude med deres tredje album, 'Celebration Rock'. Og det er lige, hvad det er; rock der er som skabt til at starte en fest. Det er ikke kun befriende simpelt og højt, det er også ret iørefaldende:
