Fem gode americana-albums lige nu

Jeg har, som nogen vil vide, en tilbøjelighed til at falde for americanaen og alle dens slægtninge, og her på det sidste har der været nok at se - og lytte - til, hvis man som jeg godt kan lide (næsten) alt der lugter lidt af prærie, skovmandsskjorte og cowboyhat. Så jeg har taget konsekvensen og samlet en liste med fem af de bedste bud på dit næste americana-køb. Og så har jeg ikke engang inkluderet David Ramirez og Rayland Baxter, som jeg tidligere har anbefalet her på bloggen. Slå dig løs!

1. Band of Horses - 'Mirage Rock'
  - fordi dette ærkeamerikanske band endnu en gang har begået et album, der hensætter dig til prærien og resten af den store natur i deres hjemland. Og fordi en sang med titlen 'How To Live' i sig selv er det hele værd. Det hele er ganske glimrende, og det er nok ikke sidste gang, jeg skriver om denne dejlige plade.

2. Field Report - 'Field Report'
  - fordi denne tidligere bandfælle til Justin Vernon (Bon Iver) med det borgerlige navn Christopher Porterfield (get it?) har lavet et noget nær perfekt folk/alt. country-album med titler som 'Taking Alcatraz', 'Route 18' og 'Chico The American'. Jeg varmede op til dette album først på sommeren, da de første numre slap ud, og resten af pladen holder det høje niveau. Han er fra Wisconsin, og han har garanteret en hytte.

3. The Avett Brothers - 'The Carpenter'
  - fordi disse to North Carolina-brødre og deres følge bruger masser af banjoer og har lavet verdens smukkeste, sørgeligste sang, 'Winter In My Heart', der kunne være lavet af Glen Campbell eller John Denver i 70'erne. Og fordi resten af pladen er nogenlunde lige så god, majsmarkgylden og uprætentiøs. Altså, hvem synger ellers sætninger som "... the coldness of our words competing with the wind from the North"?

4. Patterson Hood - 'Heat Lightning Rumbles In The Distance'
  - fordi Drive By-Truckers-frontmanden skriver sange som (næsten) ingen andre fra den ensomme amerikanske nat. Det er fortællinger, der er en novellesamling værdig, tilsat simpel, råt for usødet countryrock.

5. Say Brother - 'All I Got Is Time'
  - fordi det næsten ikke bliver mere bonderøvsk, skramlet og højtempo-garage-bluegrass-folkrocket end disse syv ølmave-sange fra gården og laden (ja, laden, ikke gaden) et sted i South Carolina. Tag den beskidte wifebeater på, et kyllingeben i den ene hånd og en dåsebajer i den anden. Det er måske ikke helt så godt som alt det andet, men det er sjovere. (Og nej, de har ikke noget website).