torsdag den 7. juni 2012

Spritnyt fra Ariel Pink's Haunted Graffiti

Mere af det helt dugfriske på Rockville! Ariel Pink's Haunted Graffiti fik et mindre gennembrud i 2010 med det meget anderledes - på den absolut gode måde - album 'Before Today'. Anderledes som i firseragtigt, som i Christopher Cross møder Miami Vice møder Fleetwood Mac møder Animal Collective møder Earth, Wind & Fire møder Alan Parsons Project. Eller noget.


Som du kan forstå, er det musik, der ægger nysgerrigheden og fortjener at blive hørt. Det kan du passende gøre her, for nu er bandets helt nye single landet, en forløber for det album, der kommer den 21. august og får titlen 'Mature Themes'. Der kan meget vel være noget rigtig godt i vente at dømme ud fra denne første single.

Nummeret hedder 'Baby' og er en coverversion af et Donny & Joe Emerson-nummer fra 1979. Og det er smooooth. Og dejligt. Lyt selv - og glæd dig til den 21. august:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar