Og hvem er så det, er der måske en derude der tænker. A.C. Newman (Carl Newman) var en af grundlæggerne af canadiske The New Pornographers, hvor han stadig fungerer som forsanger. Siden har han også, præcis som Dan Bejar aka Destroyer og Neko Case fra selvsamme band, etableret en solokarriere og udgivet to soloalbums - og nu er der et tredje på vej, der udkommer den 8. oktober på Matador Records.
Albummet hedder 'Shut Down The Streets' og byder i første omgang på denne skønne, skønne single, 'I'm Not Talking'. Jeg er faldet for nummeret øjeblikkeligt og tøver ikke med at kalde det noget af det bedste, jeg har hørt i år. Musikken har lidt af det der bløde og bagudskuende retro-feel a la 70'erne, som også coveret uvægerligt minder én om. Og det er virkelig lækkert og iørefaldende. Hør det herunder.
A.C. Newman - 'I'm Not Talking'
Hvis du kan lide: The New Pornographers, Neko Case, Destroyer, Okkervil River, Tapes'N'Tapes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar