Så vidt jeg husker, er det det samme hvert år. Når sommeren melder sig for alvor, melder lysten sig også til at høre noget helt bestemt musik. Nogle sange er bare mere sommerlige end andre, også selv om de ikke nødvendigvis og eksplicit handler om sommer, og det er nogle af dem, jeg ofte vender tilbage til på denne tid af året. Herudover er der selvfølgelig alle de oplagte, de rendyrkede sommersange, hvoraf nogle er mere tålelige end andre, og hvoraf nogle enkelte rent faktisk holder hele vejen til august eller deromkring - eksempelvis Seals & Crofts' klassiker 'Summer Breeze' fra 1972.
Jeg har samlet en playliste med foreløbig 20 sange, jeg forbinder med sommer. Nogle af dem giver sig selv, andre gør ikke - men har på en eller anden måde en sommerlig lyd og noget solskin over sig. Listen kan ses og høres her på Spotify (og hvem ved, måske kommer den også som youtube-playliste med tiden for alle jer andre). Spørgsmålet er, om jeg har glemt noget? Synes du, jeg helt og aldeles har overset en eller anden sommerperle (og nej, 'Summer of 69' og 'Summer In The City' orker jeg altså ikke ...)? Listen er heldigvis åben for nye medlemmer, så sig endelig frem!
Hej onkel.
SvarSletHvad med et nummer fra Kings Of Leon's album Come Around Sundown?
F.eks. Pony Up, No Money, Radioactive eller The Immortals.
Kh Michelle
Sjovt du nævner det - jeg havde faktisk tænkt på 'Back Down South' fra den plade. Tror lige jeg giver dem du nævner et ekstra lyt :-)
SletLyder godt :-) jeg er spændt på at høre, hvad du finder på.
SvarSlet