mandag den 5. november 2012

Nyt fra Yo La Tengo - sådan da

Jeg ved virkelig ikke hvor det gik galt. Af en eller anden grund har jeg bare ikke fået hørt eller videregivet den her før nu. Så der er ikke meget breaking news over det her, og måske har du allerede hørt dette (relativt) nye nummer fra Yo La Tengo for længe siden. Ja, vi taler Yo La Tengo, et af mine yndlingsbands, der har lovet nyt album i 2013. Livet er godt.

Lige nu kan vi glæde os over 'Stupid Things', en halvsløv, drømmende, insisterende perle lidt over de fem minutter, der driver af sted på Ira Kaplans guitars vanligt loopende, opslugende, klokkeklare vis over et typisk Yo La Tengo-afdæmpet og samtidig forførende beat. Den bliver bedre for hver gang jeg hører den:


Yo La Tengo - Stupid Things from Jörn on Vimeo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar