onsdag den 7. november 2012

Father John Misty live hos Conan - og snart i Pumpehuset

Der kan godt være lidt langt mellem snapsene, men så er det jo godt, man skal til Father John Misty-koncert lige om lidt. Nærmere bestemt næste fredag, den 16., spiller manden (der bærer det borgerlige navn Josh Tillman og plejede at slå på trommer i Fleet Foxes) og - forhåbentlig - hele hans følge i Pumpehuset.

Jeg har skrevet om ham flere gange (læs min anmeldelse af hans album 'Fear Fun' her), og det er ikke en gang for meget. Manden har lavet et af årets bedste albums, så meget tør jeg godt afsløre, og han har også leveret nogle ganske underholdende live-optrædener i løbet af året på diverse tv-shows. Senest hos Conan på amerikanske TBS forleden, hvor han sang 'Nancy From Now On'. Se lige de der moves - dem kan man da kun glæde sig til at se live. Og strygerne. Og bassisten, for pokker, bassisten. Se ham lige. Kommer du? Der er stadig billetter, og du køber dem her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar