Jeppe Krogsgaard Christensen er romanforfatter (senest med 'En hånd i himlen', der udkom tidligere i år) og desuden rockanmelder på Berlingske. Rockville har spurgt ham, hvad han lytter til derhjemme - og hvorfor. Her fortæller han om tre af sine favoritter.
Synd Og Skam - 'Blafret Ør Af Kjoler'
Der er meget talent på den danske rockscene i de her år. Indimellem kan jeg dog godt savne en kant, man virkelig slår sig på, og en vildskab der lyder som andet og mere end et æstetisk greb blandt mange andre.
Men der er faktisk steder at gå hen, hvis man har det som mig, og jeg vil meget gerne anbefale Svendborg-bandet Synd Og Skam og deres debut-EP, ’Blafret Ør Af Kjoler’, fra i år. Den kunne nu lige så godt have heddet ’Så Ørerne Blafrer’, for det er nemlig en tøjlesløs og medrivende blanding af punk, postpunk og gammel syrerock, som sikkert er allerbedst live i et lille beklumret kælderlokale. Men det fungerer altså også rasende godt derhjemme, når øregangene trænger til at blive renset for lækkerhed, for harmoni.
Men der er faktisk steder at gå hen, hvis man har det som mig, og jeg vil meget gerne anbefale Svendborg-bandet Synd Og Skam og deres debut-EP, ’Blafret Ør Af Kjoler’, fra i år. Den kunne nu lige så godt have heddet ’Så Ørerne Blafrer’, for det er nemlig en tøjlesløs og medrivende blanding af punk, postpunk og gammel syrerock, som sikkert er allerbedst live i et lille beklumret kælderlokale. Men det fungerer altså også rasende godt derhjemme, når øregangene trænger til at blive renset for lækkerhed, for harmoni.
Og det er faktisk, som om frontmand Asger Hartvig og hans venner allerede forsøger at jage de ’forkerte’ lyttere væk med åbningsnummeret ’Svimmel Og Godt Tilpas’ med de atonale elguitarer, den sammenbrudte melodistruktur og Hartvigs tilstræbt grimme, meget punkede sangforedrag. Men for dem der hænger på, viser Synd Og Skam sig at være et slidstærk og forunderligt livsbekræftende bekendtskab, hvor vildskaben aldrig lyder som en gimmick, men dybtfølt, ligesom den forslåede poesi, der også tiltvinger sig plads indimellem.
Men autenticitet eller ej – den diskussion er altid dødssyg – så er ’Blafret Ør Af Kjoler’ et heftigt, vildt overbevisende udspil fra et band, jeg gerne vil høre mere til. Og forhåbentlig kommer det til at gøre endnu mere ondt.
Explosions In The Sky - 'All Of A Sudden I Miss Everyone'
Ordet postrock virker sikkert afskrækkende på nogen med sin strenge, akademiske klang. Men det dækker altså over en levende udtryksform, som tror på rockens kraft samtidig med at den udfordrer dens traditionelle forløbsstrukturer med sine soniske eksperimenter og langstrakte kompositioner.
Et svimlende eksempel er ’All Of A Sudden I Miss Everyone’ (2007), hvor texanske Explosions In The Sky som vanligt er draget af modsætningen mellem støj og stilhed. Men på det her album resulterer det i en mirakuløst smuk musik, synes jeg. De seks kompositioner besidder en egen krystallinsk og søgende skønhed, der måske ikke åbenbarer sig øjeblikkeligt, men bliver klarere jo flere gange jeg lytter.
Vel er der greb her som kan genfindes hos Sigur Rós eller Godspeed! You Black Emperor, men poesien og dramaet, den har Explosions In The Sky for sig selv. Og det meste af suset ligger i guitararbejdets svingen mellem sølvtrådstynde tematikker og sonisk susende kaskader. Det er suverænt og hensætter mig også i en ganske særlig stemming, som er god at skrive på. Min seneste roman, ’En hånd i himlen’ blev skrevet med albummet på anlægget. På repeat.
Ukendt Under Andet Navn - 'Ekskursion'
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, de fleste sange på dansk er en pine at lytte til – klodsede, banale, rasende umusikalske.
Men når det undtagelsesvist lykkes at få sproget til at synge, er det en oplevelse. Og det gør det på Ukendt Under Andet Navns minialbum ‘Ekskursion’, der udkom i juni i år, hvor Henrik Olesen – som tidligere gjorde sig i den ofte brillante broderduo Olesen-Olesen – har søgt assistance hos den lyrisk ligesindede Thomas Thomsen, som engang skrev brillante popsange i det fine, fine orkester Pluto.
Samarbejdet udmønter sig i en melankolsk tonet popmusik med synths og analoge rytmebokse, hvor repeterede figurer og smukke melodistykker er indvævet, og hvor teksterne synger smukt med i det altid enkle, afklarede lydbillede. Som i den næsten programmatiske 'Mindre er mere', hvor Olesen synger "Min streg er enkel / mine ord er få / mindre er mere i min bog."
En bog fuld af smukke linjer, synes jeg. Som i den sfærisk smukke 'Newton': "Månen trækker i havet / Æblet falder fra træet / Jorden roterer om solen / Vi falder ned / Newton ved besked. Ned, ned."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar