tirsdag den 10. april 2012

Sara og Sarah

Først var der Sara Savery. Jeg var lidt længe om det, men endelig fik jeg ørerne op for denne danske sangerinde og musiker med en fortid hos bl.a. People Press Play og Ghost Society. Hendes solodebutalbum, 'The Diver', har nogle måneder på bagen, og man kan undre sig over, at det ikke har fået større opmærksomhed. Men man får ikke altid som fortjent her i livet, og måske er Sara Saverys musik bare for stor og smuk til dette lille land, og måske er det netop derfor, hun har slået sig ned i Brooklyn, den musikalske kreativitets højborg i disse år.


Hendes musik lader i hvert fald ikke noget tilbage at ønske i denne sammenligning. En musik, der synes at være skabt af drømme og samtidig lader lytteren drømme lige så store drømme. Det er svævende let og perlende, til tider elektronisk brusende og overvældende. Og så er det musik, der fortjener at blive hørt i hovedtelefonerne og gerne flere gange i træk. Gør dig selv den tjeneste, og du vil sikkert blive suget ind, som det er sket for mig. Hør fx titelnummeret på nedenstående Soundcloud-link:

Sara Savery: 'The Diver'

Og her en akustisk version med tilhørende youtube-video af et andet nummer fra albummet, 'Love Remains':



From Sarah
Efter Sara var der From Sarah. Min seneste opdagelse på den danske musikscene. Her er vi i rockland, eller i hvert fald i poprockland, et land der også er befolket af bl.a. Cody og Kashmir, for nu at nævne et par af dem, From Sarah lyder en lille smule som. Sammenligningen med Cody er da heller ikke så overraskende, for den ene tredjedel af From Sarah er nemlig sanger og sangskriver David Fjelstrup, der også figurerer i Codys startopstilling. De to andre er Ask Bock fra Sleep Party People og Moogie Johnson, der er bedst kendt fra Munck // Johnson.

From Sarah har netop udsendt debutalbummet 'Are We OK', der byder på gode og charmerende sange og melodier med en fængslende og vanedannende blød grundstemning. Det kan godt være, det ikke er revolutionerende og banebrydende, men det er et af de her efterhånden sjældne album, man får lyst til at høre fra ende til anden og igen og igen, fordi der er en helstøbt, gennemgående tone og stemning. Det er absolut noget af det bedste i genren fra dansk hånd gennem de sidste par år:








Ingen kommentarer:

Send en kommentar