Navnet Rockville ringer måske og forhåbentlig en klokke hos fans og kendere af R.E.M., mit eget all time favoritband - der sagde farvel og tak så sent som i september. R.E.M. lavede nemlig i sin tid, som nærmere bestemt var i 1984, et country-inspireret nummer med titlen '(Don't Go Back To) Rockville', der var at finde på bandets andet album, 'Reckoning'. Jeg troede længe, at sangen handlede om et fiktivt sted og om rockmusik, og fandt først for nylig ud af, at Rockville rent faktisk er en virkelig by i staten Maryland i USA. Og ja, nu er Rockville også denne blog.
Så meget om titlen. Og videre til musikken. Året har allerede budt på et par store, med spænding imødesete udgivelser fra et par kunstnere, der i mange år har været blandt mine personlige favoritter. Jeg har været et par uger undervejs, men bedre sent end aldrig med lidt omtale af disse udgivelser.
Det gamle jakkesæt og københavnerkærlighed
Det drejer sig om henholdsvis Leonard Cohen, det gamle canadiske jakkesæt på 77, der udgav den passende titel 'Old Ideas' i slutningen af januar, og danske Nikolaj Nørlund, der nogenlunde samtidig sendte 'Alt Sammen, Lige Nu' på gaden. Hvor førstnævnte stadig lyder som den gamle dagdrømmer, livsnyder, kvindebedårer og hedonist han altid har været (og tak for det), er det sidstnævnte, jeg indtil videre har taget til mig. Ikke at Cohens album ikke er godt (vel er det så), men som det af og til er tilfældet med andre i hans dinosaur-kategori, får jeg mere lyst til at høre hans gamle plader, når jeg sætter 'Old Ideas' på. Men det siger måske mest noget om, hvor gode de gamle plader er.
'Alt Sammen, Lige Nu' er derimod et album, jeg de sidste par uger har haft som lydbillede til de frostkolde vinterdage. Krystalklare og lige dele poetiske og prosaiske sange, der strømmer fra de varmende hovedtelefoner og giver vinterkolde og indtil for nylig frost- og sneklædte København (Nørlunds egen by som igen her besynges som den er blevet så mange gange før af manden) et ekstra lag af betydning og skønhed.
 |
| Nikolaj Nørlund har - igen - lavet et fremragende album. |
Albummets indledende to sange, 'Ned Til Søen' og førstesinglen 'Man Bli'r Forsinket Så Let', hvor Nørlund assisteres af The Figurines-forsanger Christian Hjelm, sætter et smittende, frisk tempo, og de to sangere klæder hinanden fortrinligt. Men det er albummets midterste del, med den himmelråbende smukke 'Lige Linie' og den guitarrockende 'Iltmasken', der efter gentagne nærlyt for alvor sætter sig fast. Giv lige 'Lige Linie' et lyt - og bemærk bl.a. de smukke, smukke korarrangementer (og selvfølgelig Nørlunds uforlignelige lyrik):
Nikolaj Nørlund - Lige Linie (fra 'Altsammen, Lige Nu') by rockvilleblog
Generelt er albummet spækket med typiske Nørlund'ske blikke på livet, byen, kærligheden, rutinerne - altsammen udsat for hans poetiske sproglege, der står mindst lige så godt som nogensinde. Og det på en musikalsk bund, der spræller og sprudler lidt mere end på forgængeren 'Tid Og Sted' fra 2009 - faktisk er ovenstående 'Lige Linie' snarere undtagelsen end reglen på dette album. Og jeg er slet ikke færdig med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar